Aromaer: vanillekaffe eller læskedrik med jordbærsmag
Aroma bruges til at give maden smag og lugt, og den sikrer, at oplevelsen af maden eller drikken er ens fra gang til gang. Dermed får forbrugeren et produkt, der svarer
til forventningerne. Det har blandt andet betydning for så vidt forskellige
industriprodukter som is, kaffe og brød.
EU arbejder med at etablere en positivliste over aromaer. Her er det altså producenterne, der skal sandsynliggøre, at den enkelte aroma ikke er skadelig for sundheden.
Råvarerne til fremstilling af aroma vil i mange tilfælde også kunne bruges i andre industrier. Et af mange eksempler på dette er citrus, som også anvendes i parfumeindustrien.
Hasselnød eller kanel i kaffen
Kaffe med specielle smagsvarianter er et eksempel på et produkt, hvor aromaer bliver tilsat. Det kan være vanille, hasselnød, kanel eller chokolade. Aromaerne kan enten være naturlige (for eksempel udtræk af tørrede krydderier), natur-identiske (findes i naturen, men fremstilles syntetisk) eller kunstige (findes ikke i naturen).
Aromavidenskab
At sammensætte en aroma er en videnskab i sig selv. Når aromaspecialisterne skal sammensætte en natur-identisk aroma, som skal smage ligesom for eksempel friske jordbær, udvælger de 20-50 af de ca. 300 aromakomponenter, der udgør smagen i friske jordbær for at ramme den rette smag og duft. Aromaer udvikles hele tiden. Især foregår der en omfattende udvikling inden for aromaer til varme og kolde drikke.
Læskedrikke til børn og unge
Læskedrikke til børn og unge indeholder bortset fra vand og aromaer også sukker eller sødemidler. Læskedrikkene er med eller uden brus (kulsyre) eller er et koncentrat, der fortyndes med vand. Der findes mange smags- og farvevarianter, og til det samme produkt bruges der enten sukker eller sødemidler.
|
|
